High Roller $5.200: 'vindanders' i den tunge ende - men intet er umuligt

High Roller $5.200: 'vindanders' i den tunge ende - men intet er umuligt

Det var en lidt halvfesen dansk onsdag på PokerStars, hvor der ikke blev hevet de store resultater hjem - her et udvalg af, hvad vi fandt, da vi surfede gårdagens turneringer igennem.
 
Ud af de 987, der deltog i Hot $44, spillede 'josbassen' sig frem til heads up. Her tabte danskeren desværre til modstanderen fra Brasilien, og måtte således tage til takke med 2. præmien på $2.965.

Kresten 'PISKER4VILDT' Nielsen tog et skud på Big $109, hvor det blev til en 4. plads til $915. Noget bedre gik det Kresten i Big $27, hvor han spillede sig frem til heads up. Desværre kom en brasser i vejen for en dansk sejr, men som runner up fik Kresten Nielsen $1.471 til rullen.

'TheSavage12' fik $1.226 for en 6. plads i Hot $22 Turbo. 

I Big $109 spillede 675 med, også danske 'Levoin95', der endte på en 3. plads til $6.167, og 'Levoin95' tog dermed det største danske turneringscash på PokerStars i går. 

Der er dog et dansk cash mere på vej. 'vindanders' spiller med i High Rollers 6: $5.200 NLHE. Turneringen er på pause, og starter op igen i aften klokken 18:00. Der er 14 spillere tilbage, 'vindanders' ligger nummer 12, nummer 1 og 2 får hver $62.067 og alle de tilbageværende er sikret mindst $6.450. Danskeren hænger altså i den tunge ende, men i mandags vandt han Bounty Builder $215, så vi håber, at han samler en gylden handske op, og finder det gode spil frem fra i mandags. 

vindanders
asd