MortenVM på toppen - vinder 2 High Roller-turneringer og over 420.000 kroner

Vi har de seneste dage tudet over, kun at se Jonathan Skovsen som den eneste dansker, der kan præstere på PokerStars i øjeblikket - men det lavede den UK-baserede Morten 'MortenVM' Mortensen om på i nat.

MortenVM var en af de 340 deltagere i gårdagens version af High Roller Club $530 Bounty Builder, hvor der med 167 re-entries blev genereret en samlet præmiesum på $253.500. Morten spillede sig på finalebordet, hvor han ikke så sig tilbage og endte heads up mod en spiller fra Tjekkiet. Det blev til en sejr til MortenVM, der der cashede en vigtig bounty på $23.091 samt $22.512 for førstepladsen - ialt omkring 302.000 i danske kroner.

En sejr var dog ikke nok til Hr. Mortensen. Han spillede også med i High Roller Club $530 Daily, og i andet forsøg tog han turneringen ned til $18.043.

MortenVM spillede også med i Super Tuesday, men der røg han desværre ud som nummer 21, hvor der var penge til top 20 - det havde også været for sygt, hvis Morten havde ramt det finalebord. 

Kæmpe tillykke til MortenVM.