Så er det slut med Ivey Room på Aria

Siden åbningen af Ivey Room på Aria tilbage i 2010 har nogle af de største pokerstjerner spillet high stakes poker om millioner af dollars - men nu er det slut med Ivey Room, det twittede Aria's Director of Poker, Sean McCormack for nyligt. Det berømte sted skifter navn fra Ivey Room til Table 1.

Tilbage i 2010 blev Ivey Room indviet, da Phil Ivey klippede snoren til high stakes lokalet, hvorefter man lagde hårdt ud med en invitation-only freeroll på fantastiske en million dollars. Der var en $100.000 bounty på Phil Ivey, og de dollars stoppede Chino Reem i lommen. De sidste ni spillere i turneringen valgte at dele i porten, sålledes at de alle hver fik $50.000. Vinderen af turneringen Larry Litton fik i øvrigt også chanchen for at vinde $250.000 ekstra, såfremt han kunne slå Phil Ivey heads up, men den dyst vandt Ivey.  

Som bekendt har den 42'årige amerikanske pokerpro Phil Ivey længe brugt sine pokerevner på at hive dollars ud af rige kinesere i Macau, og de alt for sjældne besøg i Las Vegas og Ivey Room er måske årsagen til, at Aria Hotel & Casino nu skifter navnet til Table 1.

Som svar på, hvorfor det nye navn blev 'Table 1' lyder svaret på twitter fra Sean McCormack - når spillerne reserverer dette poker room, så spørger de altid om Table 1 er ledigt. Vi synes derfor at navnet passer perfekt.




Sådan så det ud tiilbage i 2010, da Aria åbnede Ivey Room: